Nytænkning i hele offshore værdikæden

Danmark anses i hele verden som et kompetencecentrum for offshore vindkraft. Sådan skal det også være i fremtiden. Hvis Danmark fortsat skal vokse som arbejdsplads for udviklingsingeniører, kræver det, at Cost of Energy halveres - både for at være konkurrencedygtig med fossile brændsler, men også for at styrke den danske konkurrenceevne på offshore vind. Partnerskabet Megavind har flere anbefalinger til, hvordan Danmark fortsat kan beholde førertrøjen i offshore vindkraft.

Danmark har i kraft af sin first mover fordel opnået en lederrolle inden for vindkraft. Det har medført jobskabelse, energiforsyningssikkerhed i form af ren og vedvarende energi og et markant eksportområde. På offshore vind er Danmark ligeledes verdensførende, ikke mindst da de danske virksomheder sidste år havde en global markedsandel på mere end 90 pct. Men flere nationer er begyndt at få øjnene op for det enorme potentiale, der findes i vind på havet, og især Storbritannien og Tyskland har flere store projekter i støbeskeen. Det skønnes, at der frem til 2020 opstilles i nærheden af 40.000 MW i EU , hvoraf størstedelen vil være i Østersøen, Nordsøen og omkring de britiske øer.

Det vil kræve en markant indsats på flere områder, hvis den danske vindmølleindustri i 2020 fortsat skal kalde sig verdens bedste og samtidig være en samfundsøkonomisk gevinst langt ind i fremtiden.

Forskningsstrategisk partnerskab med skarpt fokus på offshore 
Partnerskabet Megavind har fastsat nogle konkrete mål og strategiske anbefalinger for at kunne sikre Danmark denne lederrolle for fremtiden. Megavind har i rapporten Danmark som leverandør af konkurrencedygtig havvindkraft fra december 2010  forklaret ambitionen om at nedbringe prisen for offshore vind og dermed sørge for, at Danmark fortsat skal være den førende spiller på offshore markedet.

Megavinds vision er bl.a. at sætte danske virksomheder i stand til at levere komponenter og systemer, der understøtter 50 pct. reduktion af omkostningerne på energi leveret fra offshorevindmøller (Cost of Energy). Det kræver, at hele industrien arbejder på at optimere sine produkter og service, og alle samtidig arbejder på at nedbringe prisen.

”Vi skal halvere Cost of Energy inden 2020 for direkte at kunne konkurrere med elektricitet fra kul og gas. Og får vi først halveret Cost of Energy, så er markedet lige pludselig uendeligt stort – til gavn for virksomhederne og Danmark og ikke mindst klimaet,” fortæller formand for Megavind, Per Hessellund Lauritsen.

Per Hessellund Lauritsen pointerer, at for at nå målet om at halvere Cost of Energy, vil det kræve, at hele værdikæden begynder at turde tænke i andre baner, end man hidtil har gjort. Derudover skal industrien arbejde målrettet på at minimere CAPEX og OPEX, hvilket vil sige henholdsvis investeringerne, man betaler for, at møllen bliver stillet op og prisen for drift og vedligehold.

”Der skal tænkes anderledes i hele offshore værdikæden. Møllerne skal optimeres, og dertil skal vi industrialisere. Der skal mere volumen på produktionen, og derfor skal vi også være gode til at optimere hele infrastrukturen” siger Per Hessellund Lauritsen.

Konkrete anbefalinger til at nedsætte Cost of Energy
Megavind, der sikrer en koordineret indsats mellem myndigheder, forskningsinstitutioner og industri i Danmark, har i rapporten fra sidste år nedsat syv tematiske prioriteringer for at nedsætte Cost of Energy. Af de konkrete anbefalinger fremgår det, at alle offentlige midler til energiforskning skal tildeles aktiviteter, som har et velbeskrevet potentiale til at reducere Cost of Energy, og at Megavind strategien skal bruges som guideline for Forskning, uddannelse og demonstrations prioriteringer inden for havvindkraft.

Det er desuden en klar anbefaling fra Megvind, at Havmøllehandlingsplanen opdateres, så den beskriver potentielle nærkystområder for placeringer af demonstrationsprojekter. Planen tager allerede højde for at udvælge placeringer med laveste Cost of Energy, men Megavind anbefaler, at det er nødvendigt med mere omfattende datagrundlag om vindressourcer, bølgehøjder og bundforhold for at sikre en endnu lavere Cost of Energy. Derudover anbefales det, at offshore parken, Kriegers Flak, gennemføres på grund af dets enorme potentiale som et demonstrationsprojekt, der vil være en showcase for nye innovative løsninger. Løsninger, som er nødvendige for at realisere visionen om det nye havbaserede elnet i Østersøen og Nordsøen.

I front med Kriegers Flak
Det er afgørende for at fastholde Danmarks vidensforspring på offshore vind, at havmølleparken Kriegers Flak realiseres i løbet af de kommende år. Det anslås, at der kan placeres 600-800 MW offshore vindkraft på den danske del af det lavvandede område ved Kriegers Flak, mens der kan placeres 400 MW på henholdsvis den tyske og svenske del af Kriegers Flak. Opførelsen af parken vil kunne sikre ca. 10.000 arbejdspladser i byggeperioden og dermed levere et væsentligt positivt bidrag til samfundsøkonomien .

Der vil med Kriegers Flak blive tale om et hidtil uset og meget ambitiøst pilot projekt, hvor to lande, nemlig Danmark og Tyskland, vil dele en international transmissionsforbindelse med en havmøllepark i midten. Det er danske Energinet.dk og det systemansvarlige selskab i den østlige del af Tyskland 50Hertz Transmission, som skal stå for etableringen af denne unikke forbindelse mellem Tyskland og Danmark via havmøllerparkerne på Kriegers Flak.

"Kriegers Flak projektet vil bidrage til et mere stabilt elsystem med mulighed for import/eksport af el - alt afhængig af behovet på markederne - samt bidrage positivt til den danske handelsbalance for el. Vindkraft og de øvrige danske elproducenter er nemlig meget konkurrencedygtige i forhold til deres konkurrenter i vores nabolande,” siger økonom i Vindmølleindustrien, Sune Strøm.

En fælles transmissionsforbindelse mellem Danmark og Tyskland vil blive et inspirationsprojekt for mange andre projekter for fremtiden, hvor flere nationer deles om at udarbejde løsninger med fælles transmissionsforbindelser, hvilket vil resultere i langt mere sammenhængende energisystemer, hvor energien kan flyede mere frit mellem EU-landende. Derved vil Danmark og danske kompetencer være stedet, hvor udenlandske virksomheder og lande vil kigge hen, når de selv skal i gang med at udvikle deres egne elsystem.

”Vi er i Danmark allerede dygtige til at udnytte handel med el. Vi har haft overskud på handlen med el uafbrudt siden 2001, og rent samfundsøkonomisk har Energistyrelsen estimeret, at en fælles transmissionsløsning mellem Danmark og Tyskland vil give en samfundsøkonomisk værdi svarende til 3-5 øre pr. produceret kWh for en vindmøllepark på 600 MW,” siger Sune Strøm.

Kabler kan vise sig at være en udfordring
Per Hessellund Lauritsen peger på, at en af udfordringerne for offshore branchen i de kommende år er prisen på kabler og anden infrastruktur, som han mener, bør kunne reduceres. Især når man holder det op imod det faktum, at det er vindmøllen, som er tungest på teknologi, men ikke den dyreste faktor i et havmølleprojekt:

”Selve møllen burde jo være den dyre del af et samlet offshore projekt, men det er den bare ikke. Omkostningerne i et offshore projekt bør kunne minimeres og fordeles anderledes.

”Hele branchen har heldigvis haft for vane at minimere Cost of Energy gennem årene. Men nogle af de mere radikale og spændende anbefalinger bl.a. fra vores rapport tager tid at implementere. Og når nogle af netop disse bliver implementeret, vil vi lige pludselig se, at Cost of Energy begynder at falde,” siger Per Hessellund Lauritsen.

Lær af foregående eksempler
Ud over at tænke ud af boksen og arbejde i innovative og visionære baner, er det ligeledes vigtigt, at hele branchen kigger i bakspejlet og tager ved lære af foregående eksempler, så der er mulighed for at forbedre konkrete processer fremover.

”Med Megavind har vi fået synliggjort, at planlægningsprocessen kan være en fordyrende faktor. Anholt projektet kunne have været planlægt andersledes, så prisen var blevet mindre. Det står heldigvis nu klart for de involverede i planlægningen af offshore vindmølleparker, at processen skal være anderledes fremover.”

”Vi kan jo lave havmølleparken nok så billig, men hvis den bliver placeret et vanskeligt sted, nytter det jo ikke noget. Og så kommer vi jo ingen vegne med vores Cost of Energy reduktioner. Heller ikke hvis tidsplanerne bliver presset urealistisk meget.”

Afslutningsvis fortæller Per Hesselund Lauritsen, at Megavinds rapport fra december sidste år om havvindkraft er blevet positivt modtaget. Rapporten har bl.a. medvirket, at flere tilskudsordninger, herunder EUDP og Højteknologifonden, har haft mere fokus på at understøtte Megavindrapporten.

”Allerede nu mener jeg, at rapporten har været en stor succes, og vi kan se, at den er blevet taget godt imod - ikke mindst universiteterne har taget den til sig. Det har i det hele taget været en stor succes at få drejet fokus hen på Cost of Energy, hvilket bliver uhyre vigtigt for industriens fremtid,” slutter Per Hessellund Lauritsen.